Velkommen til

Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Brandvæsenets hjemmeside er en hjælp til borgerne i Rudersdal og Hørsholm kommuner, samt vore samarbejdspartnere med informationer og nem tilgang til at anmelde og ansøge brandvæsenet om bl.a. overnatning, arrangementer m.v.

Per Norby’s 25 års jubilæum

Per Norby får påsat sin medalje af Viceberedskabschef Leif B. Johansen

Kolleger, venner og familie var mødt op ved receptionen på Birkerød Brandstation den 01.03.202 for at lykønske Per i anledning af hans jubilæum.
Beredskabschef Jesper Djurhuus lykønskede Per og overrakte Beredskabsstyrelsens 25-års tegn for god tjeneste i brandvæsenet.

Jesper Djurhuus takkede Per for godt samarbejde gennem de mange år og omtalte Per som en dygtig, arbejdsom og loyal kollega, der med stor entusiasme styrer hjælpemiddeldepotet på Hørsholm Brandstation. Derudover er Per en værdsat holdleder og nødbehandler ved Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

 

Jesper Djurhuus’ 25-års jubilæum

Gæster, kolleger, venner og familie fra nær og fjern mødte op ved receptionen på Søllerød Brandstation den 01.11.2011 for at lykønske Jesper i anledning af hans jubilæum
Næstformand i Beredskabskommissionen, borgmester Morten Slotved, Hørsholm, gratulerede Jesper og overrakte Beredskabsstyrelsens 25-års hæderstegn for god tjeneste i brandvæsenet. Borgmesteren takkede Jesper for godt samarbejde  og omtalte ham som en kreativ og dygtig beredskabschef.
Direktør Iben Koch takkede fra Rudersdal Kommune Jesper for det gode samarbejde i alle de mange forskellige gøremål, som brandvæsenet til dagligt er involveret i.
Formanden for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Niels Mørup, gratulerede med jubilæet og takkede Jesper for mange års arbejde i foreningen.

 

Ny drejestige på St. Søllerød

Station Søllerød har anskaffet ny drejestige, som er indgået i udrykning den 20.oktober 2011.
Vognen er af mærket DAF og stigen en Metz 30 meter.
Den er registret førstegang den 12-1-1994.
Købt i Holland i byen Groningen.
Skrift samt mærker er påsat af Skandinavisk Reklametryk.

 

 

Pejse, brændeovne og skorstene.

Brændeovne er i dag særdeles populære i private boliger
Ud over at være et varmemæssigt supplement til boligopvarmningen i vore huse, er der megen hygge forbundet med at kunne se og høre det brændende træ. Det skal helst fortsætte med at være hyggeligt.

 

 

VM i Rudersdal solgte Danmark på bedste vis

250.000 tilskuere gæstede Rudersdal søndag til herreelitens VM med mål på Geels bakke.

Med en fantastisk stemning, flere hundrede tusinde tilskuere fra hele verden, smukt sommervejr og et arrangement, der bare klappede, blev VM i Rudersdal en folkefest uden lige.

Med omkring 250.000 tilskuere fordelt på VM-ruten i Rudersdal blev herreelitens VM i landevejscykling søndag det helt store tilløbsstykke. Og det er en glad, stolt og taknemmelig borgmester i Rudersdal, der gør status efter et forrygende VM.

"Det har været tre fantastiske dage med solskin og store smil hos de mange tusinde tilskuere langs ruten. De har haft en enestående og vidunderlig oplevelse og tager helt sikkert gode minder med hjem her fra Rudersdal," siger Erik Fabrin og fortsætter:

"Jeg må indrømme, at mit hjerte næsten sprang et slag over ved synet af Rudersdal set fra luften i TV-transmissionerne. Det er nogle utroligt smukke billeder af vores dejlige kommune, der er blevet sendt ud til hele verden, og det er uvurderlig reklame for både Rudersdal og Danmark," siger Erik Fabrin.

 

Afbrænding af haveaffald

Overordnet er det ikke længere tilladt at afbrænde have- og parkaffald.

Have- og parkaffald skal afleveres på kommunens genbrugsstation eller komposteres på egen grund.
For nærmere information eller oplysninger kan kommunens miljøafdeling kontaktes.


Månedens fidus !

Vidste ud, at du kan søge om tilladelse til midlertidig overnatning direkte her på siden?

Mange institutioner, skoler og foreninger afholder arrangementer, hvor der overnattes i lokaler, der normalt ikke er godkendt til overnatning.
Under menuen selvbetjening findes , blandt andre online muligheder, onlineskema for ansøgning om midlertidig overnatning.

HUSK AT ANSØGNING SKAL SKE SENEST 5 HVERDAGE FØR OVERNATNINGEN FINDER STED.

Ådalsvej 52,
2970 Hørsholm
beredskab@rudersdal.dk
EAN: 5790000364770


Døgnbemandet Vagtcentral
45 80 33 55



Ledige stillinger

2 chauffører til persontransport


Brandvæsenet er organiseret
i 5 hovedområder:

• Vagtcentralen
• Forebyggende afdeling
• Station Hørsholm
• Station Birkerød
• Station Søllerød


Her finder du os!!

Se rutebeskrivelse (krak)