Brandvæsenets historie
Rudersdal Hørsholm Brandvæsen er etableret den 1. januar 2007 som en naturlig konsekvens af dels det fælles brandvæsen mellem Hørsholm og Søllerød Kommuner og dels kommunalreformen, hvor Birkerød og Søllerød Kommuner fusionerede til Rudersdal Kommune.
Rudersdal Hørsholm Brandvæsen bygger således på tre tidligere kommuners brandvæsener.
I 1907 blev Hørsholm Kommunes Brandkorps oprettet med 14 lønnede brandmænd og et mødepligtigt mandskab på ca. 180 mand fordelt i vandforsyningsafdeling, redningsafdeling og ordenskorps.
I 1915 blev Søllerød Brandkorps etableret som et fast brandkorps med brandinspektør og i hver af kommunens otte brandkredse med en brandfoged, en brandfogedassistent og seks brandmænd – i alt 65 mand.
I 1918 afskaffede Birkerød Kommune pligtbrandvæsenet og ansatte de første deltidsbrandmænd, som ved brand blev alarmeret af brandvæsenets motorcykelordonans, der kørte fra dør til dør og vækkede brandmændene.
I 1964 indgik Hørsholm Kommune i fællesskab med Karlebo Kommune er brandslukningsaftale med Falck. Aftalen blev gentagne gange fornyet og varede i alt i 40 år.
Både Søllerød og Birkerød Brandvæsener fortsatte som kommunale brandvæsener.
I 2004 indgik Hørsholm og Søllerød Kommune en partnerskabsaftale om etablering og drift af et fælles kommunalt brandvæsen - Søllerød Hørsholm Brandvæsen.
I januar 2007 blev det som nævnt til et brandvæsen - Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, der betjener to kommuner, hvorimellem kommunegrænsen er visket ud i forhold til de enkelte brandstationers slukningsområder.
Ådalsvej 52,
2970 Hørsholm
beredskab@rudersdal.dk
Døgnbemandet Vagtcentral
45 80 33 55
Fakta 2009
Rudersdal Hørshol Brandvæsen kørte 613 udrykninger
Rådighedsvagten havde 2.531 udkald
Vagtcentralen foretog 286.505 ekspeditioner
Forebyggende afdeling foretog 406 brandsyn


